Handyman

Jeg ved ikke hvad der har medført den stime, af selvudnævnte gør-det-selv folk i Danmark i disse dage, men jeg er godt og grundigt træt af det. Det er som med så mange andre trends: det starter ganske uskyldigt, og pludseligt hopper kæden bare af, og folk kaster sig ud i noget de ikke forstår. Hvorfor kan vi ikke bare tage det stille og roligt, lytte til vores egen mavefornemmelse, og ikke have så travlt med altid at hoppe med på den nyeste bølge?

Det er ikke fordi jeg har noget imod, at man laver noget håndværk derhjemme. Det er også helt fint, hvis man har en hobby med at prøve at fikse alting selv. Problemet opstår, når det bliver til en slags bevægelse, og folk kaster sig ud i det, selvom de har hverken erfaring eller interesse. De gør-det-selv folk der gjorde den slags før den her modebølge ramte, har altid haft interessen med sig. Det betyder at de undersøger tingene ordentligt før de kaster sig ud i et projekt, og sandsynligvis har arbejdet sig op fra små og simple gør-det-selv projekter, og til nogle mere avancerede.

Men modebølgen gør, at folk kaster sig ud i gør-det-selv arbejde, fordi det nu engang er det de ”cool” mennesker gør. Når dette er motivationen, så forsvinder incitamentet for at lave sin research lige pludseligt. Man er ikke interesseret i emnet, men gør det bare for, at vise alle at man er med på den seneste mode. Det betyder også, at folk kaster sig ud i store projekter, som de ingen chance har for at gøre godt. For man skal jo vise sig frem: det handler bare om at vise andre at man gør tingene selv, end det egentligt handler om at gøre dem godt.

For nyligt så jeg eksempelvis en familie, der havde lappet deres bil sammen med gaffertape. Manden viste endda sin lappeløsning stolt frem, og sagde at han helt selv havde gjort det. Men altså helt ærligt, så skriv dig dog op til audi service, frem for at ordne ting med tape! Ikke alene var det grimt som bare pokker, det er med al sandsynlighed også farligt for både ham, hans familie og hans medtrafikanter.

Det er ikke alting det giver mening at gøre selv. Nogle gange er det både bedre, hurtigere og billigere at få nogen til det, der har styr på hvad de laver. Det er kun i de tilfælde, hvor man har de rette evner og nyder at bruge sin tid på arbejdet, at gør-det-selv arbejde giver mening. Ellers er ens tid bedre brugt på noget man gør godt. Overvej prisen den person ville have skulle betalt for, at få ordnet sin Audi ordentligt (eller måske bare have en service aftale på plads). Hvor mange timer ville det tage ham, at have tjent de penge på hans arbejde? Noget han er så god til, at andre betaler ham for det? Hvis han nu brugte sin tid på det han er god til (sit arbejde) og de ting han nyder (hans reelle hobbyer), frem for at følge en underlig trend, så ville hans bil se bedre ud og han ville helt sikkert have været gladere for hvordan han havde brugt sin tid.


Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/eatthis.dk/jobvest.dk/wp-content/themes/Newspaper/includes/wp_booster/td_block.php on line 1008