Mercedes

Har du nogensinde hørt det der med, at hunde og hundeejere har tendens til at ligne hinanden? For nyligt bladrede jeg igennem Facebook, og så at en af mine venner havde delt et billede, der illustrerede det utroligt godt. Det var eksempel efter eksempel på hunde og deres ejere, hvor der var en tydelig lighed i deres ansigtsudtryk, kombineret med en kraftig fornemmelse af, at deres personligheder også ville stemme skræmmende meget overens.

Jeg lo lidt af det, og så gik det op for mig, at jeg selv havde opdaget noget lignende for nyligt. Min nabo havde fortalt mig, at han var på vej ud for at købe ny bil. Jeg var glad på hans vegne, og ønskede ham held og lykke med at finde den helt rigtige bil. For mig indre blik, havde jeg allerede forestillet mig at han ville vende tilbage i en Mitsubishi. Aftenen kom, og ganske rigtigt: min nabo havde købt en Brugt Mitsubishi!

Hvordan kunne jeg have vist det? Jeg troede at den bil jeg så i mit indre blik bare var tilfældig, eller måske var farvet af min egen smag når det kom til biler. Men det gik op for mig, at det var det samme som med billedet af hundene. Bilere og bilejere har ofte en helt masse tilfælles!

En bil har selvfølgelig ikke øjne, eller et ansigt overhovedet, men der er alligevel nogle træk ved dem, der minder os om levende væsner. Hvor mange mennesker har ikke lige navngivet deres bil, eller refereret til den, som var den et kæledyr eller et medlem af familien? Jeg tror det bunder ud i, at biler emmer af personlighed, og det er noget vi alle sammen kan fange på en eller anden måde. Det interessante er så, at folk har tendens til at vælge en bil med en personlighed, der minder utroligt meget om deres egen.

Det giver nok også ganske fint mening, men jeg havde bare aldrig tænkt over det før. Efter at have haft den oplevelse med min nabo og hans brugte bil, begyndte jeg at være mere opmærksom på hvilke biler folk kørte rundt i. Jeg lagde mærke til hvad hver af mine kolleger kom kørende i, og kunne genkende samme mønster: de havde alle sammen vidt forskellige biler, der passede med deres meget forskellige personligheder.

For virkelig at bevise min hypotese overfor mig selv, har jeg udviklet et sjovt lille spil. Mit favorit pizzeria har et stort vindue, der peget ud imod et indkøbscenter med en stor parkeringsplads. Når jeg sidder og spiser pizza, kan jeg se folk komme ud af centeret med deres indkøbsvogne, og så er jeg begyndt at gætte på hvilken bil der er deres. Det er skræmmende så ofte jeg gætter rigtigt!