Eftersom jeg er vokset op langt ude på bøh-landet, i en lille by som ingen nogensinde har hørt om, så er mine chancer for at møde kendte mennesker forsvindende lille. Det er da også derfor, at jeg aldrig havde set nogen i levende live, de første 30 år af mit liv. Jeg rejste selvfølgeligt til de større byer en gang imellem, men der kunne let gå et halvt år imellem. I dag kan man jo lave alt fra pristjek på bil til bestilling af rejser via internettet. Derudover elsker jeg min lille by, og har egentligt ikke det store behov for at komme væk hjemmefra. Jeg elsker stilheden og den flotte natur der omgiver os. Jeg finder det betryggende, at jeg kender hver eneste familie i byen, og at de alle kender mig. Det er rigtigt hyggeligt og trygt, og det er sådan jeg godt kan lide det. Men man må jo erkende, at det også har nogle konsekvenser. Eksempelvis så er kendte menneske udelukkende noget, vi har set i fjernsynet. Fordi vi aldrig ser dem i kød og blod, så kommer vi hurtigt til at forgude dem. Der var mange jokes om, at folk gerne gik fra deres mand eller kone, hvis X kendis kom forbi byen og var interesseret. Men hvad ved vi reelt om disse mennesker? Det man ser i fjernsynet er jo altid skabt med en agenda, og den kendte er typisk interesseret i kun at vise sig fra sin bedste side. Sådan har vi det jo alle sammen.

Derfor tror jeg at det var rigtigt sundt, da jeg for nyligt var i Århus og stødte ind i Sidney Lee. Han er måske ikke lige den kendte person, som vi har haft det bedste indtryk af ude på landet. Men det er nu også engang fordi, at det han lever af er, at være en person der bliver portrætteret sådan lidt skævt. Jeg så ham inde på en café, og kom helt tilfældigt til at sidde ved et bord i nærheden af hans. Han sad og snakkede med hvad jeg vil skyde på er en god ven – han åbnede i hvert fald rigtigt meget op omkring hans følelser. Det chokerede mig. Det var ikke det billede jeg havde af Sidney Lee: jeg forventede at høre noget totalt dumt eller arrogant. Men her sad han, et fuldt og helt menneske, og snakkede om sine følelser. Det var her det virkeligt ramte mig, at kendte også er mennesker, og at de har mange sider. Det vi ser på fjernsynet fokuserer på ét bestemt område af deres liv, og det kan vi altså ikke bedømme dem ud fra.

Så hvis du også forherliger eller fordømmer en kendt person eller to, så prøv at tage hen til en storby, hvor du har chancen for at løbe på dem. Når først man ser dem i virkeligheden, bliver det meget tydeligt at også de, er mennesker af kød og blod.